Kystbefæstningen
Kystbefæstningen, kystforter og -batterier til sikring af visse danske farvande,
kyster og havne. Befæstning af København mod søsiden blev påbegyndt i 1700 tallet,
og i løbet af 1800 tallet tog den fast form. Som følge af forsvarsordningen af 1909
blev der tillige opført en række kystbefæstningsanlæg på de sjællandske kyster, bl.a.
i Smålandsfarvandet, og i 1932 blev Københavns søbefæstning samt den øvrige kystbefæstning
på og ved Sjælland overført fra hæren til søværnet som Kystdefensionen.
Under besættelsen 1940-45 overtog tyskerne efterhånden alle de danske anlæg, og de
blev ribbet for brugbart skyts. I 1945 påbegyndtes en genopbygning af Kystdefensionen,
der dog først tog fart med forsvarsordningen af 1950/51, hvor navnet samtidig ændredes
til Kystbefæstningen. En række ældre danske anlæg blev sat i stand, to tyskbyggede
anlæg, Bangsbofortet og Hornbæk Batteri, blev taget i brug, og 1951-54 blev der bygget
to nye, Stevnsfort og Langelandsfort.
I slutningen af 1950'erne begyndte en afvikling af de mest utidssvarende anlæg, herunder
Hornbæk batteri som blev nedlagt og ryddet 1959, og i 1961 blev Kystbefæstningen
og de fleste af dens anlæg nedlagt som følge af forsvarsordningen af 1960.
Bangsbo fort blev nedlagt 1962, De resterende, dvs. Langelandsfort og Stevnsfortet,
blev nedlagt hhv. 1993 og 1999.
